Underholdning for børn: Små gæster, stor opmærksomhed

Vil du give dine børn en uforglemmelig ferie? Tag dem med til Sant’Angelo Village! Masser af farver og fantasi, så de næsten drømmer, selv om de er vågne.

Det er vigtigt for os, at vores gæster har det sjovt, især de mindste. Vores animationsteam er eksperter i sjove og glade stunder og arrangerer leg for børnene både på stranden og i swimmingpoolen. De kan deltage i mange forskellige kreative aktiviteter udtænkt til at stimulere fantasien og få nye venner, og altid under opsyn af vores personale.

Sommeren er det ideelle tidspunkt at mødes, more sig og få nye venner. Derfor har vi lavet et program med underholdning og aktiviteter for forskellige aldersgrupper:

  • Baby Garden: for børn fra 2 1/2 år til 3 1/2 år, hver eftermiddag
  • Mini Club: for børn fra 4 til 7 år, hver formiddag på stranden eller i swimmingpoolen
  • Maxi Club: for større børn, hver eftermiddag. Vores animationsteam arrangerer forskellige turneringer i minivolley, fodbold, badminton, bordtennis og en sjov skattejagt.

I juni og september måned (sæson B) afholdes Baby Garden 3 gange om ugen. I juli og august måned afholdes det 6 gange om ugen.

En ferie med børnene i vores feriecenter betyder sjov, afslapning og sikkerhed. Alle vores faciliteter lige fra vandparken til legepladsen er udtænkt, så dine børn kan lege frit og under opsyn af vores professionelle personale.

Mens dine børn morer sig i selskab med andre børn, kan du slappe af på stranden, lytte til havet og nyde duften af den frodige pinjeskov. På Sant’Angelo Village kan du slippe alle bekymringer: dem tager vi os af!

 

Børn04/07/2017 19:19:23SantAngelo Village